URANUS

Syvende planet fra Solen

Middelafstand fra Solen: 2,875 milliarder km

Banelængde om Solen: 18 milliarder km

Middelbanehastighed: 6,8 km/ sek

Længde af Uranus-år: 84,01 Jord-år

Længde af Uranus døgn: 17,24 timer (= 0,79 Jord-døgn)

Diameter v. ækvator: 51.100 km (= 4 x jord-diameter)

Masse: 86,8 x 10²¹ tons (= 14,54 x Jord-masse)

Middelmassefylde: 1,27 (vand: 1,0)

Temperatur: -210° C

Antal måner: 15 + ringsystem

Bemærkelsesværdig ved Uranus er, at den er "væltet", idet dens omdrejningsakse ligger næsten i dens baneplan omkring Solen. Det samme gælder for dens fem største måner. Ligesom Jupiter og Saturn er dens overflade begravet under skyer og en enorm atmosfære. Atmosfæren består mest af brint og helium, men der er betydelige mængder af metan, hvilket giver planeten et blå-grønligt skær. Voyager 2 konstaterede endda et tykt skylag af metan. Uranus menes at have en sten-jernkerne med en radius på omk. 8000 km, dækket en 8000 km tyk kappe af frosset vand, ammoniak og metan. Det meget tynde ringsystem blev opdaget i 1978, og man påviste den gang 5 ringe. Da Voyager 2 i jan. 1986 passerede Uranus konstateredes betydeligt flere, meget tynde ringe bestående af ganske små objekter med dårlig tilbagekastningsevne. Mange forskere mener, at disse småstumper er resultat af kollisioner mellem ukendte smålegemer i løbet af nogle millioner år. At sådanne kollisioner foregår ses tydeligt på Uranus-månen Mliranda, som blev meget fint fotograferet af Voyager 2. Den ser ud til at være blevet knust en gang og senere igen samlet til en dynge sammenkittede sten.