|
SOLEN Afstand fra Mælkevejens centrum: 30.000 lysår = 2,84 x
1017km Afstand til nærmeste stjerne: 4,3 lysår = 4,1 x 1013
km Middelbanehastighed: 250 km/sek Afstand til Jorden: 149,6 millioner
km Ækvatordiameter: 1,39 millioner km (= ca. 100 x jorddiameter)
Masse: 1,989 x 1027 tons (= ca. 300.000 x Jord‑masse)
Middelmassefylde: 1,41 (vand: 1,0) Temp. ved overfladen: 5700
0 C Temp. i centrum: 15.000.000
0 C Antal planeter. 9 (l0?) |
|
Solen er en mellemstor stjerne blandt Mælkevejens 100
milliarder stjerner. Mælkevejen er en spiralgalakse blandt universets
milliarder af galakser. Solen er en stor kugle af glødende gasarter,
hvoraf brint og helium udgør 98%. I det centrale område produceres
enorme energimængder ved kerneprocesser, hvor brint omdannes til
helium. Uden for kernen ligger Strålingszonen, hvor energien
transporteres udad hovedsagelig i form af røntgen- og gammastråler.
Strålingszonen strækker sig ud til omkring 80-85% af Solens radius. I
strålingszonen absorberes og genudsendes fotoner hele tiden, og hver
gang det sker, får fotonen en ny retning. Efterhånden som fotoneme bevæger
sig udad, taber de energi og omdannes derved til mere langbølget stråling
som f.eks. synligt lys. De yderste 15-20% af Solen kaldes Konvektionszonen.
Her sker energitransporten på en anden måde, omtrent som i varm grød,
der står og bobler. Princippet er, at i konvektionszonen stiger varme
gasser op til overfladen, afgiver deres energi til overfladen, hvorpå
de nu afkølede gasser synker tilbage gennem konvektionszonen. Man kan
direkte iagttage, at Solens overflade er i konstant bevægelse. Denne
synlige overflade kaldes Fotosfæren, hvorfra der foruden stråling
af alle bølgelængder også udsendes partikler i form af Solvinden, som
er en konstant strøm af protoner og elektroner bort fra Solen. Det er
f.eks. denne solvind, der påvirker komethaler således, at de altid
vender bort fra Solen. Solens atmosfære. Gaslaget over fotosfæren
kaldes Kromosfæren, og den er et 5-10.000 km tykt lag af
ioniserede gasser. Kromosfæren går gradvis over i Solens yderste
atmosfærelag, Koronaen. Denne strækker sig flere millioner km
ud i rummet og består af uhyre fortyndede gasser. Solpletter. De
fleste har sikkert iagttaget solpletter gennem mørkt glas. Der kan være
tale om enormt store pletter med et areal på flere milliarder km2.
Antallet af solpletter varierer i en cyklus på omtrent 11 år.
Solpletterne er centre for enorme hvirveldannelser. Temperaturen i en
solplet er ca. 1200
0 C lavere
end i omgivelserne, og de har meget kraftige magnetfelter, som kan give
magnetiske forstyrrelser på Jorden. Protuberanser er voldsomme
udbrud af glødende luftarter, der ses som flammer ved solranden under
total solformørkelse. De kan være flere tusinde km lange. Man regner
med, at Solen har brændstof nok til mindst 5 milliarder år endnu. Da
Solen i forvejen er knap 5 milliarder år gammel, er
den altså ca. halvvejs igennem sit livsløb.
|