|
Mars ligner Jorden mere end noget andet objekt i vort solsystem, skønt
den kun er halvt så stor. Den har bjerge og dale, vulkaner og jordskælvskløfter,
polare iskalotter og talrige meteorkratere. Den har en atmosfære med skyer, vinde og støvstorme. Den har sommer og
vinter. Overfladen er fast og består især af silicium‑dioxid
(sand). Temperaturen er astronomisk set moderat, selv om vi ville føle
det som meget koldt. Følgelig er Mars ud over Månen den eneste
lokalitet i solsystemet, som vi alvorligt kan overveje at besøge.
Bjergene er dels foldebjerge og dels vulkaner, hvoraf nogle er
25‑30 km høje. Der er talrige meteorkratere, deraf en med en
diameter på 1600 km og en dybde på 5 km. Der findes utallige tørre
floddale, som vidner om, at der tidligere må have været vand i
flydende tilstand. Polkalotterne synes at bestå af såvel
kuldioxid‑is som vand‑is. Marsoverfladen er overalt dækket
af et tykt støvlag, som især består af jernilter. Det er disse, som
er ansvarlige for den orangerøde farve, der har givet Mars navnet Den røde
Planet. Mars menes at have en jernkerne med en radius på
1500 km, en 1800 km tvk kappe af silikater, samt en 100 km tyk skorpe af især
jernilter. Atmosfæren består
af 95% kuldioxid samt nitrogen og argon. Tryk og tæthed er ca. 100
gange mindre end på Jorden. Den tynde atmosfære samt manglen på vand
gør det usandsynligt med liv på Mars.
Læs
mere om Mars.
Asteroiderne
Asteroiderne er den samling af småplaneter, der kredser mellem Mars og
Jupiter. Den storste asteroide er Ceres med en diameter på 1000 km, og
der er kun 200 asteroider med diametre større end 100 km. De fleste er
meget mindre med diametre ned til under 1 km. Man har nu observeret 3000
asteroider, men det skønnes, at det totale antal overstiger 40.000. Kun
de største har kugleform, langt de fleste er aflange eller har helt
uregelmæssige former. Asteroiderne er nok stof, der blev tilovers, da
solsystemet blev dannet, og som aldrig blev samlet til en enkelt planet.
|
