Månen

Middelafstand fra Jordan: 384.400 km (38,4 cm. på planetstien)

Banelængde om Jordan: 2,4 millioner km

Middelbanehastighed: 1,023 km/sek

Omløbstid om Jordan: 27,32 døgn

Rotationstid om egen akse: .27,32 døgn

Diameter: 3476 km (= 0,273 Jord-diameter)

Masse: 7,35x 10¹⁹tons (= 0,012 Jord-masse)

Middelmassefylde: 3,34 (vand: 1,0)

Temperatur-yderværdier: -173° C / +127° C

20. juli 1969 landsatte Apollo 11 det første menneske på månen, og dermed betrådte mennesket for første gang et himmellegeme uden for Jorden. Der er siden foretaget yderligere 5 bemandede månelandinger, og mange værdifulde oplysninger er hentet hjem. Månens baneplan hælder ca. 6 grader i forhold til Ekliptika, Jordens baneplan om Solen. Månens faser er velkendte. Ved nymåne står Månen mellem Solen og Jordan og er næsten usynlig (oplyses af lidt jord-skin). Ved første kvarter er der halvmåne, idet den vestlige halvdel af Månen er belyst. Ved fuldmåne står Jorden mellem Solen og Månen, og vi ser hele Månens forside belyst. I sidste kvarter er der igen halvmåne, men denne gang mad den østlige halvdel belyst. Fra nymåne til næste nymåne går der ca. 29,5 døgn. Hvis månen befinder sig i ekliptika samtidig med, at det er nymåne eller fuldmåne kommer det til hhv. en sol- eller måne-formørkelse. De store temp.udsving på månen skyldes den næsten totale mangel på atmosfære. Overfladen er delt op i lyse, forrevne højlandsområder og mørke, jævne sletter. Overalt er der små og store kratere efter meteornedslag. På grund af den ringe erosion står kraterne skarpt tegnet op. Det er åbenbart, at månens overflade er meget gammel. Den fremviser et virvar af itubrudte klippestykker fra mere end 4 milliarder års meteoritnedslag. Store og små sten og mindre klippeblokke er blandet sammen mad uhyre mængder af fint støv. Månens indre består ligesom Jordens indre af flere forskellige områder. Yderst er der en 65 km tyk skorpe og derunder en 1190 km tyk kappe som kun er en smule tættere. Endelig er der en kerne mad en diameter på omkring 1000 km.  Temperaturen i kernen er antagelig ca. 1500° C, dvs. nok til at smelte dens centrale dal. Månen har ikke som Jordan en tung kerne af nikkel-jern, hvilket er grunden til den lavere massefylde.