JUPITER

Femte planet fra Solen

 

Middelafstand fra Solen: 778,3 millioner km Banelængde om Solen: 4,9 milliarder km Middelbanehastighed: 13,06 km/sek Længde af Jupiter-år: 11,86 Jord-år Længde af Jupiter-døgn: 0,41 Jord-døgn (= ca. 10 timer) Diameter v. ækvator. 142.796 km (= 11 x jord-diam.) Masse: 1,9 x 1024 tons (= 318 x jord­masse) Middelmassefylde: 1,33 (vand: 1,0) Skytemperatur. -1500 C Antal kendte måner: 27

Jupiter er større end alle de andre planeter tilsammen, og den største af dens 27 måner, Ganymedes, er større end planeten Merkur. Voyagerrumsonderne 1 og 2, som passerede Jupiter i 1979, har afsløret et tyndt ringsystem af ganske små partikler omkring Jupiter. Planeten er kendetegnet ved bånd af skyer, som er under stadig forandring. Atmosfæren er meget tyk, 1000 km. Mest bemærkelsesværdigt er et vedvarende mønster af vinde. Den enorme ovale storm, der kendes som Den røde Plet, har eksisteret i mindst 300 år. Atmosfæren består især af brint og helium ligesom på Solen, men der er også konstateret metan, vand, ammoniak, acetylen, kulilte m.m. Man mener, at atmosfærens mange pastelfarver kan skyldes forskellige svovlforbindelser. I planetens indre er tryk og temp. så høj, at der ikke er nogen grænse mellem luft og væske. Da der ikke er nogen fast skorpe, tilhører Jupiter rækken af gasplaneter. Inderst formodes der at være en krystallinsk kerne omgivet af flydende metallisk brint. Derefter følger et lag af flydende molekylær brint, uden nogen egentlig grænse mod atmosfæren. Jupiter er spændende at iagttage i kikkert. Selv med en alm. prismekikkert kan man tydeligt se de 4 inderste måner og med tålmodighed se dem rotere om planeten, ligesom man kan se den stribede atmosfære.  

 

Læs mere om Jupiter